Super Smash Flash

Spiludvikling og kernemekanikker

Kernemålet for begge Super Smash Flash-spil afspejler den officielle Smash Bros.-serie. Spillere kæmper for at slå modstandere ud af arenaen, med skade registreret af en procentdel, der øger tilbageslaget. Det originale spil fra 2006 var en forenklet fortolkning. Figurer havde kun fem angreb hver, aktiveret ved at trykke på P-tasten med en piletast, og nogle havde et ekstra hoppeangreb. Multiplayer var begrænset til to menneskelige spillere med et kamera, der kun fulgte spiller et, hvilket skabte en mærkbar ulempe for spiller to.

Super Smash Flash 2 repræsenterer en komplet genopbygning. Det bragte kontrollerne meget tættere på de officielle spil og tilføjede understøttelse af eksterne spilkontrollere. Det introducerede et dynamisk kamerasyndtem til op til fire menneskelige spillere. Spillet inkorporerede også avancerede mekanikker som Special Smash, en tilstand, hvor spillere kan anvende spilmodifikatorer. Disse inkluderer Mini, som formindsker alle figurer, Slow, som sænker spilhastigheden, og Turbo, en mekanik taget med tilladelse fra fan-spillet Project M, der tillader ethvert angreb at blive annulleret ved træf. En anden modifikator, kaldet Super Smash Flash, genskaber det fejlbehæftede spilmotor fra det originale spil, hvilket får angreb til at ramme én gang pr. billede uden hitlag og fjerner muligheden for at gribe kanten.

Figurer og rollefilosofi

Det originale Super Smash Flash havde 30 spilbare figurer trukket fra en bred vifte af kilder, herunder videospil, manga, animerede film og originale fan-skabninger som Sonic-fanfigurerne Blade og Blue. Mange figurer skulle låses op gennem spil. Denne brogede blanding var mulig, fordi det var et fan-lavet projekt ikke bundet af officielle licenser.

For genstarteren sigtede udviklerne efter en mere professionel tone. Super Smash Flash 2 Beta har i øjeblikket 48 figurer, et tal der stadig kan ændres, mens udviklingen fortsætter. Fan-lavede nytilkomne fra det første spil blev bevidst udeladt. Planlægningen af rollelisten oplevede et større skift. I v0.7-udgivelsen den 1. januar 2011 blev Black Mage inkluderet som en skjult figur låst op efter ti kampe. Denne overraskende tilføjelse, da han ikke var på den oprindeligt planlagte rolleliste, chokerede fanbasen og førte direkte til, at McLeodGaming annoncerede en komplet overhaling af den planlagte figurliste.

Omfattende singleplayer- og stadionindhold

Begge spil tilbyder omfattende singleplayer-indhold designet til at belønne spillere med samleobjekter. Det originale havde tre hovedtilstande. Regular Match indeholdt Classic og Adventure Modes, med All-Star Mode låst op senere. Stadium tilbød minispil som Target Test, hvor spillere ødelagde otte mål med hver figurs evner, og Multi-Man Melee, hvor man kæmpede mod gråtone-versioner af rollelisten. En Training Mode var også tilgængelig.

Super Smash Flash 2 udvidede disse ideer betydeligt. Dens Classic Mode har en større variation af modstandere. All-Star Mode har en fast rækkefølge af modstandere og flere kæmpere pr. kamp. Stadionet blev omdøbt og beriget. Target Smash tilbyder fire valgbare niveauer med faste mønstre og et femte niveau designet til hver figurs specifikke evner. Multi-Man Smash sætter nu spillere op mod sort-palette-versioner af Mario, Link, Kirby og Pikachu med begrænset bevægelsesudvalg og høj udholdenhed. Spillet genindførte Home-Run Contest fra de officielle Smash-spil, hvor spillere affyrer en Sandsæk så langt som muligt, og tilføjede originale tilstande som Crystal Smash, hvor målet er at ødelægge mange krystaller hurtigt. En Event Mode med 51 specifikke missioner giver yderligere strukturelle udfordringer.

Multiplayer-udvikling og onlineinfrastruktur

Lokal multiplayer har altid været en bærende del, selvom det originale var begrænset af sin Flash-potentiale til to menneskelige spillere pr. kamp. Super Smash Flash 2's opgradering til fire-spiller-kampe var en stor forbedring. Spillet introducerede også en original multiplayertilstand kaldet Arena Mode, som bruger Sandsækken til minispil. I Sandbag Soccer forsøger spillere på røde og blå hold i en indhegnet arena at score mål med Sandsækken. Sandbag Basketball har et lignende koncept med kurve.

Et landvindende tilføjelse var online multiplayer, introduceret i demoversion 0.9b via det proprietære McLeodGaming Network. Dette system bruger typisk peer-to-peer-forbindelser gennem Adobe RTMFP-teknologi. Spillere kan vælge en høj latenstilstand, som sender dem videre til en server i stedet. Denne funktion tillod fællesskabet at vokse ud over lokalt spil og var afgørende for konkurrencemæssig træning og uformelle kampe.

Udviklingshistorie og vigtige milepæle

Udviklingen af det første Super Smash Flash begyndte omkring midten af 2006 som Cleod9's første store Flash-projekt efter at have lært Flash-kodning. Det startede ikke som et kampspil, men som en kamp-orienteret platformer med Sonic-fanfigurer, med målet om at ødelægge robotter kaldet Buzzers på opsatte platforme. Det blev til sidst omarbejdet til det, Cleod9 kaldte en flash Smash-motor, baseret på Super Smash Bros. Melee. Bygget på cirka seks måneder uden hjælp udefra, blev det udgivet på Newgrounds i august 2006. Det er i øjeblikket det 15. mest spillede spil nogensinde på den side. Stemmeskuespilleren Kira Buckland, tidligt i sin karriere, var omtaler og lagde stemme til Naruto. Dens tilgængelighed blev senere påvirket af afviklingen af Adobe Flash Player i 2020.

Arbejdet på Super Smash Flash 2 begyndte i 2007. Det var oprindeligt planlagt som en direkte efterfølger, men blev genstartet som et helt nyt spil, men beholdt det velkendte navn på grund af dets genkendelse. Udviklingsopdateringer blev lejlighedsvis lagt ud på et site kaldet Smash Flash DOJO og på sociale medier. Projektet havde to store vendepunkter. Version 0.4a, udgivet 1. januar 2009, markerede hvor spillet blev mere komplekst, med Cleod, der udtalte, at sværhedsgraden ved at tilføje nye figurer steg eksponentielt. Det andet var version 0.7 i 2011 med Black Mage-tilføjelsen. Den endelige demo, døbt Super Smash Flash 2 Beta, blev annonceret i januar 2015 og udgivet i maj 2017 efter næsten tre års arbejde. Opdateringer til denne betaversion bruger et separat nummeringssystem, der starter ved 1.0.

Modtagelse, priser og turneringsnærvær

Det originale Super Smash Flash modtog en blandet kritisk modtagelse. Det vandt en Newgrounds daily feature-pris, over 11 millioner visninger og en fire-stjernet vurdering, og blev senere kategoriseret som at have skabt Flash Portal History for 2006. Nogle senere anmeldelser, som en på FlashGN, fandt det dog manglende i kontrol og kaldte det et fejlbehæftet og mangelfuldt forsøg.

Super Smash Flash 2 har opnået større anerkendelse og synlighed. Det blev listet som nummer fem på GamesRadars liste over 10 fan-spil, der ikke burde blive stoppet med cease-and-desist-brev, mens det stadig var i sin spæde fase. En skribent for Polygon roste dets low-fi pixelkunstæstetik og følelse af frihed og sagde, det var mere tiltalende end det rigtige. Dens demos opretholdt over 400.000 spil om dagen på McLeodGaming alene, med et højdepunkt på over 1 million daglige spil den 20. januar 2013. Afgørende var, at spillet fandt en plads i den konkurrencemæssige scene. Den under udvikling værende v0.9a-demo blev vist som et indie-spil på den verdensomspændende Super Smash Bros.-turnering Apex 2013 og vendte tilbage de følgende to år med efterfølgende opdateringer, hvilket gav det legitimitet inden for kampspilsfællesskabet.

Arv og vejen til original udvikling

Super Smash Flash-serien demonstrerede potentialet og passionen i fan-spiludvikling. Den leverede en tilgængelig, browserbaseret Smash-oplevelse i årevis og skabte et dedikeret fællesskab, der spillede millioner af gange. Overgangen til SSF2 viste en forpligtelse til professionel kvalitet og konkurrencemæssig dybde, inkorporerede feedback og udvidede mekanikker langt ud over det originals omfang.

Mens SSF2 fortsat modtager opdateringer som version 1.4.0.1 i 2025, arbejder McLeodGaming også på et originalt crossover-kampspil kaldet Fraymakers. Dette skridt indikerer holdets udvikling fra at skabe fanprojekter baseret på eksisterende egenskaber til at udvikle deres egen intellektuelle ejendom, byggende på den tekniske og fællesskabsledelseserfaring indsamlet gennem den lange udvikling af Super Smash Flash-serien.